En vigtig indtæktskilde for foreningen var salg af papiraffald. Fra Kristiania havde man faaet 6 indsamlingssække. Det blev hentet fra dem, der vilde sende foreningen det. God indtægt gav papiret, indtil modtageren i Trondhjem nægtede at tage mere, da hans lager var fuldt, og han ikke blev af med det. Grunden til den store indtækt af papiret er ikke mindst at tilskrive den omstændighed, at foreningen fik frit lagerrom hos enkelte brødre, f.ex. hos br. Brynildsen og Martin Allers, videre at den ved br. Brynildsens og br. Pettersens energiske arbeide fik det fragtfrit afsendt med ”Bergenske dampskibsselskabs” skibe. Til publikum blev der gjort opraab om at samle – foruden papir – ogsaa flaskekapsler. Her søgte man og at lette publikum ved at sende ud cigarkasser med foreningens merke trykt paa laaget. I disse skulde kapslene samles og naar de var fulde, vilde de blive afhentede. For at faa indtækten af kapsler høiere henvendte man sig til d’hr. kunstmalere med anmodning om at faa deres tomme farvetuber. Disse skulde nemlig indeholde rent tin og var af den grund mere værd end almindelige flaskekapsler.Til publikum blev der gjort opraab om at samle – foruden papir – ogsaa flaskekapsler. Her søgte man og at lette publikum ved at sende ud cigarkasser med foreningens merke trykt paa laaget. I disse skulde kapslene samles og naar de var fulde, vilde de blive afhentede. For at faa indtækten af kapsler høiere henvendte man sig til d’hr. kunstmalere med anmodning om at faa deres tomme farvetuber. Disse skulde nemlig indeholde rent tin og var af den grund mere værd end almindelige flaskekapsler.

Da man for fremtiden neppe kunde paaregne saa gode transaktioner af papir, som i 1894 – indtægten havde aaret før været noget mindre – maatte man begynde at se sig om efter andre ting. Et forsøg besluttedes med indsamling af gamle galoger. Disse mente man at skulde faa afsætte til fabrikker i England. I 1897 sees det, at man har sat sig i forbindelse med galogefabrikken i Drammen; men den havde dengang ikke faaet saadanne maskiner, at den kunde modtage brugte galoger.

Foruden de tidligere nævnte indtægtskilder optog man saakaldte ”passive” medlemmer som viste sin interesse for foreningen ved at betale en kontingent af kr. 5.00. I 1895 fik man en pen kontingent af ”passive”, idet 21 brødre meldte sig ind i foreningen. De passives tal var saaledes nu kommen op i 40, hvilket skulde ansees som tegn paa, at foreningen omfattedes med stor interesse af brødrene. Ballerne var dog den sikreste indtægtskilde.

Arrangementet med disse var imidlertid bleven saa omfattende, at sangforeningen henvendte sig til en del passive om 57 bistand (1897). Ved disses energi og arbeidskraft fik ballet det aar en ualmindelig stor tilslutning. Bidrag blev ogsaa tegnet paa nogen lister.

Frimurernes sangforening i Bergen har 150 års jubileum i 2025. Det er skrevet flere bøker om Sangforeningens historie og det vil i tiden frem til jubileumet komme en del «Gullkorn fra Sangforeningen"